Død mor flyttet

En mand fra Tårs har oplevet, at de jordiske rester efter hans mor blev gravet op - uden han selv fik det at vide.

Hvert eneste år bliver der set stort på gravfreden. Urner bliver gravet op før der gået ti år. Du kan risikere, at din døde far eller mor bliver gravet op - uden du ved af det!

Det har en mand fra Tårs i Vendsyssel oplevet, og han er meget fortørnet.

Sønnen og barnebarnet til en kvinde, der døde for otte år siden, blev chokerede, da de forleden tog på kirkegården i Skæve nær Dybvad.

- Det var ligesom at flå flået hjertet ud. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, siger Michael Sort til TV2/NORD.

Væk var urnen med asken efter Michael Sorts mor, og gravstenen var fjernet. Moderen nåede inden sin død, at blive gift med en anden mand end Michael Sorts far, og den nye mand havde netop fået lov til at få flyttet urnen til en kirkegård i Sæby.

Der findes ingen tal - ingen statistikker overhovedet - men det anslås af blandt andre professer i sociologi og begravelsesekspert ved Aalborg Universitet, Michael Hviid Jacobsen, at der hvert år er mindst 100 lig eller urner, der bliver gravet op og flyttet til en anden kirkegård.

Det er det enkelte menighedsråd eller provst, der kan give lov til at flytte en urne i særlige tilfælde.

MEGET MERE I TV2/NORD KL. 19:30.


Seneste nyt

fra Nordjylland