Dødsfald i Aalborg var ikke drab: De tre anholdte er løsladt

Tre personer blev onsdag anholdt og sigtet for drab efter fundet af en død person i Aalborg. Men dødsfaldet skyldtes ikke drab - Nu er de anholdte igen løsladt.

En person blev onsdag eftermiddag kort efter klokken 15.15 fundet død på adressen Vesterbro 64 i Aalborg. Politiet betragtede dødsfaldet som mistænkeligt, men nu beviser et ligsyn, at dødsfaldet ikke skyldtes drab.

Tre personer blev onsdag anholdt, iført såkaldte DNA-dragter og taget med på politigården. De blev alle onsdag aften sigtet for drab, oplyser vicepolitiinspektør Frank Olsen fra Nordjyllands Politi. Men efter ligsynet er de alle blevet løsladt igen.

Politiet valgte onsdag at anholde og sigte de tre mænd for drabet på grund af deres mistænkelige forklaringer.

Den afdøde var en udenlandsk håndværker, der var i gang med at arbejde på det lukkede værtshus, da han pludselig faldt om. 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland