Dørene åbner for årets nordjyske livstilsmesse

Omkring 20.000 mennesker regner man med tager vejen forbi forårets messe i Aalborg Kongres og Kultur Center.

Det er 48. gang, at Aalborg Kongres og Kultur Center åbner dørene til Nordjyllands største livstilsmesse. 

Der er 225 stande på årets messe, som byder på alt fra sundhed og mad til modeshow og rejser. 

Selv er TV2 Nords egen Mogens Jørgensen at finde i en stand på årets forårsmesse, hvor han vil fortælle om TV2 Nord og møde seerne. 

- Det bliver sjovt fordi, der kommer en masse mennesker man kan snakke med, og nogle af vores kerneseere kommer jo og kigger og siger hej, så det er hyggeligt, siger Mogens Jørgensen, der er journalist på TV2 Nord. 

Som noget helt nyt i år på livstilsmessen er der kommet en stand for det yngre segment. Det er den nordjyske online designplatform Modsvar, der viser det nyeste frem inden for bolig, grafisk, smykker, accesories og mode. 

Der er også godt til ganen i Aalborg Kongres og Kultur Center under forårsmessen. Der bliver nemlig budt på mad i det helt nye Food Marked i hallerne dette år. 

Messen åbnede fredag klokken 12 og kører frem til søndag klokken 17. 

Hør Mogens Jensen fortælle, hvad der kommer til at ske i TV2 Nords stand i denne weekend på årets livstilsmesse i fredagens indslag i Nordjylland Live.

 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland