Dom 12. maj i sag om vanrøgt af ni børn

Der er afsat otte retsdage til at behandle sagen mod forældrene til de ni børn i den såkaldte Serritslev-sag.

Sagen starter den 26 april og slutter med domsafsigelse den 12 maj . Det oplyser vicestatsadvokat Michael Møller Hansen til P4 Nordjylland.

Den 38-årige mor og den 41-årige far har siddet varetægtsfængslet i over et år, og er anklaget for at have vanrøgtet børnene gennem en årrække.

Ifølge anklageskriftet så har faderen gentagne gange voldtaget to af døtrene, mens de andre børn er blevet slået og sparket og har levet under kummerlige forhold.

Ifølge Michael Møller Hansen så vil sagen blive ført delvist for lukkede døre, når de tre dommere og seks nævninge skal høre nogle af børnenes forklaringer,

Sagen startede i februar måned sidste år ,da den ældste af døtrene anmeldte forældrene til politiet.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord