Dom i sag om skjulte optagelser

En 22-årig mand blev i dag dømt for at have filmet badende studerende.

I dag faldt der dom i sagen om den 22-årige mand, der i sidste uge tilstod i Retten i Aalborg, at han ved hjælp af et skjult kamera i et baderum på Hasseris Gymnasium optog 68 piger bade. Optagelserne fandt sted i perioden marts 2009 til november 2010.

Dommen lød på seks måneders betinget fængsel og 100 timers samfundstjeneste samt et erstatningsbeløb til de 69 forulempede.

Hasseris Gymnasium blev opmærksom på sagen i slutningen af 2012, da Nordjyllands Politi i forbindelse med en anden sag fandt frem til de skjulte optagelser på en computer. På det tidspunkt var kameraet ikke længere at finde i baderummet, men man fandt spor af at et kamera havde været klæbet op.

Manden tilstod i retten også at have filmet sin lillesøsters veninde, da hun badede hos lillesøsteren, samt at have skaffet sig adgang til endnu en kvindes e-mail-konto og lægejournal.


Seneste nyt

fra Nordjylland