Dømt for at dyrke skunk

To vietnamesiske mænd har fået fængselsdomme for produktion af skunk.

Retten i Hjørring har idømt to vietnamesiske mænd fængselsstraffe på 1 års ubetinget fængsel for produktion af skunk. Samtidig er mændene udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år.
Det oplyser Retten i Hjørring.

Den ene af de dømte producerede skunk i et laboratorium i Brønderslev. Da han blev anholdt 30. marts, blev der fundet planter, der ville give et udbytte på godt 88 kilo færdig skunk. Samtidig var der fusket med elinstallationerne, hvorved der blev stjålet strøm.

Den anden mand blev anholdt på et skunklaboratorium i Tårs 2. april. Her blev der fundet planter, der vill give et udbytte på godt 128 kilo skunk. Også her var der stjålet strøm ved at lave indgreb i de elektriske installationer.

Ingen af de to havde opholdstilladelse i Danmark.


Seneste nyt

fra Nordjylland