Dømt kvinde i Cambodja er nordjyde

En nordjysk kvinde er blevet dømt til 15 års fængsel i Cambodja.

Den midaldrene Johanne Vinther Axelsen er fra Sindal og hun blev anholdt sidste år i april mens hun besøgte sin 28-årige søn i landet. Det skriver BT.

Kvinden er nu blevet idømt 15 års fængsel i Cambodja for at forsøge at tage 10.000 piller indeholdende stoffet kodein.

Hendes 28-årige søn har boet i landet i fire år og havde opbygget en forretning med at sælge hovedpinepiller til USA.
- Hun anede ikke, at det var ulovligt. Hun troede bare, at det var en smart måde for sønnen at tjene lidt håndører på, siger Claus Allan Vinther Axelsen, som er bror til den dømte kvinde, til BT.


Seneste nyt

fra Nordjylland