Dømt for røveri med seksløber

En 19-årig mand fra Brønderslev blev mandag eftermiddag idømt et års fængsel for røveri mod restaurant.

19-årige Anders Halkjær Berg Hansen skal et år i fængsel for forsøg på at røve Monks Familierestaurant i Brønderslev med en attrappistol. Det besluttede byretten i Hjørring mandag eftermiddag, skriver nordjyske.dk

D. 2. juni gik den bevæbnede unge mand ind i restauranten, for at true sig til penge. Han fik udleveret 100 kroner inden han blev overmandet af to mænd. Åbenbart en rystende oplevelse - for det fik ham til at skide i bukserne.

En 22-årig mand, der var tiltalt for medvirken til røveriet blev ved samme lejlighed kendt skyldig for medvirken, selvom han hele tiden har fastholdt, at han ikke på forhånd kendte noget til planerne om at røve restauranten. 

Anders Halkjær Berg Hansen modtog dommen, mens den 22-årige ifølge Nordjyske skal igennem undersøgelser, der skal afklare om han er egnet til straf.


Seneste nyt

fra Nordjylland