Problemerne fremgår af en spørgeskemaundersøgelse, som Ask Elklit, professor i psykotraumatologi ved Psykologisk Institut under Århus Universitet, har foretaget.

Den omfattede 320 elever på gymnasiet et halvt år efter ugerningen og offentliggøres nu i PsykologNyt.

- Med svarene er der nu dokumentation for, at det er så belastende at overvære et drab og at være nær et drab, også selv om man ikke ser det, at der bør gives tilbud om krisehjælp, siger Ask Elklit.

Hasseris Gymnasium satte netop umiddelbart efter drabet ind på at hjælpe eleverne, bl.a. med orienteringsmøder, psykologhjælp i grupper eller individuelt og med et mindested for den dræbte på skolen.

64 elever overværede drabet, mens 35 var i nærheden og yderligere 75 deltog i festen.

- Vi kan se på vores svar, at eleverne er meget taknemmelige for det arbejde, gymnasiets lærere udførte i den svære situation efter drabet, fastslår Ask Elklit.

Men på trods af indsatsen fremgår det af undersøgelsen, at 58 procent af eleverne kæmper med ufrivillig genoplevelse af drabet, 36 procent opgiver, at de har fået øget vagtsomhed, og hele 34 procent har enten subklinisk eller fuld posttraumatisk belastningssyndrom, som også forekommer hos folk, der har været i krigshandlinger.

Det er ifølge professor Ask Elklit en alvorlig situation, der er forbundet med øget risiko for, at man kan udvikle lidelser som angst, depression og misbrugsproblemer.