Drabsdømt mor vil have mildere straf

Den 36-årig kvinde, der i december sidste år slog sin fire årige søn ihjel, har anket sin dom på 11 års fængsel til Vestre Landsret.

I december sidste år kvalte en 36-årig kvinde sin fire årige søn i en lejlighed i Aalborg. Kvælningen indtraf efter, at den drabsdømte mor havde haft problemer med faren om samkvem med sønnen og forældremyndigheden.

I Retten i Aalborg erkendte moren drabet, men hun anker nu straffen på de 11 års fængsel til Vestre Landsret.

- Dommen er anket til formildelse, siger kvindens forsvarer Peter Secher Schmidt og uddyber:

- Straffen på 11 års fængsel er lige i overkanten. Så vi går efter en mildere straf, siger han til TV2/Nord.

Desuden fastslår kvindens forsvarer, at der ikke er nogle sammenlignelige afgørelser. Der findes eksempler på at flere børn er blevet dræbt af en forælder, men der er faktisk ingen trykte domme, som kan sidestilles med afgørelsen i denne.

Kvinden meldte sig selv den 17. december sidste år, dagen efter drabet på sin daværende fireårig søn, Rasmus.


Seneste nyt

fra Nordjylland