Drabssigtet mor fortsat fængslet

Foto: TV2/Nord

Moren fra Frederikshavn, der har erkendt at have dræbt sit eget spædbarn, skal sidde yderligere fire uger i varetægt.

Den 20-årige mor fra Frederikshavn, som i midten af februar kvalte sit spædbarn, har i dag fået forlænget sin varetægtsfængsling med yderligere fire uger. Det oplyser Nordjyske Medier.

Kvinden er pt. indlagt på psykiatrisk afdeling, hvor hun afsoner sin varetægtsfængsling, mens politiet efterforsker sagen.

Moren erkendte ved grundlovsforhøret at have slået sin ni dage gamle søn ihjel, hvorefter hun forsøgte at begå selvmord.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord