Drabssigtet stadig varetægtsfængslet

Den 25-årige mand, der er sigtet for drabet på Tina Olesen fra Skovsgård, har fået forlænget sin varetægtsfængsling i yderligere fire uger.

Den afgørelse er forsvarer jens Christian Christensen tilfreds med. Han havde selv ønsket mødet, for at få en stillingtagen til om det ender som en drabssag eller noget andet.

-Jeg ønsker selvfølgelig, at det ikke bliver en drabssag, men uanset hvad er det nu sikkert, at vi får stillingtagen til spørgsmålet senest fredag. Sagen er færdigforberedt, så jeg tog mødet for at lægge pres på anklageren, og det lykkedes, siger Jens Christian Christensen.

Selve anklageskriftet først vil være klar om to uger.

Selvom det er et halvt år siden Tina Olesen blev fundet dræbt er det ikke ualmindeligt i sager som denne, at anklageskriftet først ligger klar et halvt år til et år senere på grund af et omfattende efterforskningsarbejde.

Tina Olesen blev fundet kvalt i sin lejlighed den 27. december sidste år. Ved et tidligere retsmøde tilbage i marts i år kom det frem, at Tina Olesen blev dræbt i en sex-kvælningsleg. Selv hævder den 25-årige, at Tina Olesen døde ved et hændeligt uheld.


Seneste nyt

fra Nordjylland