Dreng kom hjem med granat

12-årig fandt øvelsesgranet ved Strandby. Den viste sig at være ufarlig

Det endte lykkeligt. Men ikke mindst forældrene var chokerede, da en 12-årig dreng onsdag kom hjem med en granat.

Drengen havde fundet den på stranden ved Strandby og var uvidende om, hvad den spændende genstand i virkeligheden var.

- Forældrene blev lidt betænkelige og tilkaldte os. Vi henvendte os straks til bombeeksperterne i Skive, fortæller vagthavende hos Nordjyllands Politi i Frederikshavn.

Der gik nogle timer inden eksperterne nåede frem til familiens i Elling. Først natten til onsdag kom den forløsende melding: Det er en øvelsesgrant - og den er ikke farlig.


Seneste nyt

fra Nordjylland