Dreng syg af skimmelsvampe

 Dreng syg af skimmelsvampe

Sagen om skimmelsvampene på skolegades skole i Brønderslev forsætter. En anden klasse elev fra skolen har fået konstateret astma som allergisk reaktion på netop skimmelsvamp

Hans mor er overbevist om at det er skimmelsvampene på skolen der har gjort ham syg.

- Jeg er ikke i tvivl om at det er på skolen han har fået det. Når han er hjemme i weekenderne, - om søndagen er det som om han bliver friskere igen, siger Jane Christensen, mor til Niels, der nu får medicin, som hjælper mod astmaen.

Som tidligere fortalt her på TV2nord er Skolegades skole så angrebet af skimmelsvamp at flere lokaler er lukket af.
Skolen har kæmpet med skimmelsvampene i halvandet år.

- Jeg synes det er skræmmende, hvis der er børn der blevet syge, siger Hanne Due Bak, tillidsmand på Skolegades Skole.

Brønderslev kommunes bygningskontor melder i dag at de har nødpavillioner til skolen indenfor en måneds tid. Pavillionerne skal erstatte de lukkede lokaler på skolen.

Om byens gamle skole skal rives ned eller om der bliverer råd til en helt ny, vil byrådet først tage stilling til når de har lagt en overordnet plan for skoleområdet.


Seneste nyt

fra Nordjylland