To drenge glemt i børnehave

 To drenge glemt i børnehave

To drenge på 4 og 5 år blev efterladt alene i Skovbørnehaven i Frederikshavn, mens personale og de øvrige børn tog bussen til fødselsdag.

- Der er ingen undskyldninger, det må bare ikke ske, lyder det fra forvaltningschef Lars Hoffmann, Frederikshavn Kommune.
Sagen bliver nu undersøgt, og kommunen vil ændre på procedurerne i byens børnehaver, når de tager af sted på tur.
- Jeg synes, vi har mange procedurer i forvejen, men det her er et eksempel på, at vi ikke skal tage noget som selvfølgeligheder, derfor strammer vi op, siger Lars Hoffmann.
Forældrene til de to drenge, der blev glemt, har valgt fortsat at have børnene i Skovbørnehaven.
- Det er en fejl, der er sket, men vi må videre. Vi har fuld tiltro til børnehaven og personalet, derfor har vi valgt, at vores dreng stadig skal være i Skovbørnehaven, siger Thomas Holmene.
Der gik mere end en halv time fra børn og personale var taget af sted med bussen, til de to glemte børn blev genforenet med hele børnehaven.


Seneste nyt

fra Nordjylland