Drenge væltede kvinde af cyklen

Nordjyllands Politi efterlyser to drenge på 14-15 år, som torsdag morgen stod bag et overfald på en 29-årig kvinde i Skolegade i Vejgaard.

Overfaldet skete kl. 7.35 i Skolegade. Den 29-årige kvinde kom cyklende, da de to drenge pludselig væltede hende af cyklen. Drengene stjal kvindens taske med en bærbar PC i. De to drenge flygtede fra Skolegade på kvindens cykel. 

Drengene beskrives som spinkle af bygning med dansk udseende. De er omkring 165 centimeter høje og bar begge sorte hættetrøjer. Den ene var i ført comboybukser og den anden joggingbukser.

Nordjyllands Politi hører gerne fra vidner, som har set drengene køre væk på en grå Kildemoes damecykel med barnestol og cykelkurv. Politiet kan kontaktes på 114.


Seneste nyt

fra Nordjylland