Drenge ville sælge narko

To drenge havde formentlig regnet med en god fortjeneste men endte i stedet i politiets varetægt, da de forsøgte sig som pushere i Aalborg natten til torsdag.

Det var tilfældigt forbipasserende der undrede sig over de to drenges forehavende på Østerågade i Aalborg. Klokken var 02.30 da drengene forsøgte at sælge narko fra en velassorteret rygsæk.

- De har formentlig tømt medicinskabet hos noget familie. Der var bl.a. metadon og morfin, men også hash, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Carsten Kjær til tv2nord.dk.

Drengene blev anholdt og senere afhørt i overværelse af både forældre og de sociale myndigheder.

Det er nu op til netop de sociale myndigheder at afgøre, hvad der nu skal ske med drengen, der begge er under den kriminelle lavalder.


Seneste nyt

fra Nordjylland