Djøfstortion. Sommerlejr for twitterbrugere. Elite-festival. Det er uendeligt let at gøre grin med Folkemødet på Bornholm.

Her er slipsefyre og spindoktorer. Lobbyister og levebrødspolitikere. Her går kolde plastic-fadøl hånd-i-hånd med debat om grøn omstilling. Her er sømandsviser med Søren Pind og feministisk fredagsbar.

Selv den åbentlyst grinagtige Rasmus Paludan mødte op - og tog til sommerfugleterapi hos Hella Joof. 

Vittighederne hober sig op. Mens vi hårdarbejdende nordjyder holder hjulene igang, mødes skrankepaver og medie-darlings fra Københavnstrup til fadølsfest i Allinge. Altsammen for at bruge svære ord til at tale om varm luft. 

Det er dig der er folket

Lige så let som fordommene pustes op. Lige så let punkteres de, når du står til dit første Folkemøde. For selv om koncentrationen af twitter-krigere og konsulenter er høj - så er de der - folket. Skoleklasser med stressede lærere i spidsen. Veninder på tur. Ældre ægtepar med rygsækken fyldt til randen med rugbrødsmadder og rosévin. Og selvfølgelig masser af lokale, som bare tager chancen og holder byfest.  

Foran dig i toiletkøen står Helle Thorning. Derhenne haster ham fra Nyhederne afsted for at nå en live-udsendelse. Og dér står du - og så står det klart. Det er dig, der er folket. Og uden dig - er Folkemødet ingenting. 

Farfar under armen

Tag det fra en indfødt nordjyde, der aldrig rejste væk fra Aalborg. Tag det fra en provins-dreng, som ikke rigtigt orker twitter. Tag det fra en politisk forvirret drengerøv, hvor slipset altid strammer. Folkemødet er vidunderligt. Og Folkemødet er for alle. 

Vi skal være stolte af, at 100.000 mennesker kan mødes for at diskutere ældreliv, ø-liv og underliv. Vi skal ranke ryggen, spare sammen og tage farfar under armen. Afsted mod Bornholm i 2020. Folkemødet har brug for folket.