Druknet ignorerede badeforbud

Den 25-årige mand, der druknede mandag eftermiddag i Løkken, ignorerede forbud om badning fra molen.

Det er forbudt at bade fra molen i Løkken, det står der sort på hvidt. Alligevel hoppede den 25-årige mand i vandet derfra.

Den herboende afghanske mands kammerater advarede også manden mod at hoppe i vandet.

Efter han var hoppet i vandet, kom han ikke til overfladen igen. Man fandt ham kort tid efter livløs i vandet.

Manden blev forsøgt genoplivet, men uden held.

I alt druknede tre personer mandag på den jyske vestkyst.


Seneste nyt

fra Nordjylland