DSB forgylder Roslev

Den nu tidligere DSB-direktør, Christian Roslev, får millioncheck med fra DSB.

85 dage var den tidligere NT-direktør, Christian Roslev, direktør hos DSB, før han selv trak sig af helbredsmæssige årsager. Alligevel får han de næste seks måneder det, der svarer til 1,8 millioner fra DSB, det skriver ekstrabladet.dk.
 
'I overensstemmelse med bestemmelserne i kontrakten mellem DSB og Christian Roslev har han opsagt sin stilling med 6 måneders varsel. Indtil ansættelsens ophør den 30. april 2012 oppebærer direktøren sin løn og biltilskud hvilket svarer til i alt 1,8 mio kr.' skriver DSB's kommunikationsdirektør Jakob Høyer til ekstrabladet.dk i en mail.

Udover de 1,8 millioner har Christian Roslev også fået en løn på omkring 900.000 kroner i perioden han var ansat.

I sin korte tid hos DSB nåede Christian Roslev at fremlægge koncernens halvårsregnskab der viste et underskud på 67 milioner kroner.


Seneste nyt

fra Nordjylland