DSB genoptager togdriften fredag morgen

DSB genstarter - med kraftige reduceringer - togtrafikken landet over.

DSB melder fredag morgen, at togtrafikken - der siden torsdag eftermiddag har været sat på standby på grund af stormen Bodil - er genoptaget klokken 5.

Det er dog en reduceret køreplan, som togene tager hul på. Eksempelvis kører lyntoget kun mellem København og Aarhus. Og intercitytogene mellem Hobro og Aalborg er erstattet af busser.

Togtrafikken landet over påvirkes af efterveerne fra Bodil. Regionaltogene mellem Odense og Fredericia er eksempelvis erstattet af busser, og det samme gør sig gældende for InterCity- og regionaltogene mellem Tinglev, Padborg og Flensborg.

S-togstrafikken bliver også ramt fredag morgen. Mellem Hillerød og Birkerød er S-togene på linje B erstattet af busser. På resten af S-banen kører S-togene på linjerne A, B og C hvert 20. minut. Linje F kører hvert 10. minut.


Seneste nyt

fra Nordjylland