Duncan tilbage til Tyskland?

Ifølge den tyske avis Bild, er St. Pauli interesseret i AaB-bomberen.

Han scorer i øjeblikke mål på samlebånd for AaB. Men fra udgangen af denne sæson er det slut. Morten "Duncan" Rasmussen er på en lejeaftale fra skotske Celtic, og AaB's sportsdirektør, Lynge Jakobsen, har allerede tilkendegivet, at den nordjyske klub ikke har råd til at holde på angriberen på trods af succesen.

Inden Duncan kom til AaB, havde han et mindre heldigt ophold i tyske Mainz, og nu meldes han på vej tilbage til Tyskland. Det er den tyske avis Bild, der mener at vide, at Hamborg-klubben St. Pauli er interesseret i danskeren.

St. Pauli endte på sidstepladsen i den bedste tyske række i denne sæson, og klubben må derfor nøjes med at spille i den næstbedste række fra næste sæson. Den tyske klub er dog ikke Duncans eneste bejler. Tidligere har AGF også været nævnt som en ny mulig arbejdsgiver for Duncan.


Seneste nyt

fra Nordjylland