Kristoffer Hari var suveræn, da han vandt 100-meter-distancen ved senior-DM i Aalborg.
Hvidovre-løberen Kristoffer Hari kan for første gang kalde sig dansk mester på 100-meter.
Lørdag løb den 15-årige atletikudøver med tilnavnet Dynamit-Hari sig til guld på distancen ved DM på Skovdalen Stadion i Aalborg.
Det skete i tiden 10,61 sekunder.
Festus Asante fra Korsør blev nummer to i 10,75 sekunder, mens Mike Kalisz fra Sparta tog DM-bronze i tiden 10,81 sekunder.
Kristoffer Hari løb i juni i tiden 10,37 sekunder, hvilket blot er en hundreddel af et sekund fra den bedste tid nogensinde i verden af en 15-årig.
Siden har han døjet med en skade, som tvang ham til at melde afbud til ungdoms-OL. Han blev dog klar til at sikre DM-guldet.
/ritzau/