Dyr varme, hvis Portland lukker

Varmeprisen i Aalborg vil stige med ti procent, hvis Aalborg Portland flytter virksomheden til udlandet på grund af nye afgifter. Det viser et notat fra kommunens forsyningsvirksomheder.

Omkring 30 procent af varmen i Aalborg leveres som spildvarme fra Portland. Derfor vil det ramme forbrugerne, hvis Portland gør alvor af truslen om at stoppe produktionen i Aalborg som konsekvens af den NOx-afgift, regeringen vil indføre. Ifølge kommunens beregninger vil varmeprisen stige med omkring ti procent - eller 150-200 kroner om måneden for en familie i parcelhus.

Samlet bliver de ekstra udgifter på mellem 50 og 70 millioner kroner.


Seneste nyt

fra Nordjylland