Dyre fortidsminder: Politiker vil have reglerne ændret

00:42

Rigsrevisionen har kritiseret Slots- og Kulturstyrelsen for risikoen for at der overbudgetteres, når museer planlægger udgravninger. Måske er der ændringer på vej.

Kulturminister Mette Bock (LA) skulle i dag svare på spørgsmål i Kulturudvalget fra det nordjyske folketingsmedlem Preben Bang Henriksen (V) om rigsrevisionens kritik af Slots- og Kulturstyrelsen.

Rigsrevisionen har kritiseret styrelsen for, at der er risiko for at der overbudgetteres, når museer planlægger udgravninger af fortidsminder forud for nye byggerier.

Læs også Entreprenører mister tålmodigheden: Arkæologiske udgravninger er for dyre

Preben Bang Henriksen var efter onsdagens møde tilfreds med ministerens svar, og forventer at hun kommer med nye retningslinjer på området.

- Det var positivt at høre, at ministeren tager den her kritik til efterretning. Der går nu en måneds tid, og så får vi nogle skriftlige svar fra ministeren herunder ministerens indstillinger til, hvad der skal ændres for at få rettet det her op, siger Preben Bang Henriksen.

Tidligere på ugen kritiserede flere entreprenører, at de gang på gang oplever, at arkæologer overbudgetterer - ifølge dem - uden grund, når der skal graves ud til byggerier.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord