E45 blev spærret efter bilbrand

Foto: Per Frank Paulsen

Flere bilister overså at bilerne foran dem bremsede, og så kørte de sammen.

Søndag morgen klokken 8.56 måtte E45 ved Hobro Nord-afkørslen afspærres kortvarigt som følge af en stribe trafikuheld.

Den udløsende faktor var en bil der brød i brand på motorvejen, og da føreren fornuftigt nok ville trække bilen ud i nødsporet bremsede de bagvedkørende ned.

- De fleste tændte klogeligt katastrofeblinket, men der var nogen der ikke gjorde og så var der nogen der overså at dem foran bremsede, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Carsten Kjær.

- Og så skete der altså en hel stribe uheld. Vi sendte en skiltevogn derned og fik ryddet op, så vi kunne åbne først et og så det andet spor, siger vagtchefen og fortæller videre at der kun skete materiel skade ved uheldene.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord