Motorvej genåbnet: Fire personer på sygehus efter harmonikasammenstød

Foto: Per Frank Paulsen

Motorvej E45 ved Svenstrup var i lidt over en time mandag morgen spærret i nordgående retning efter at fem biler er kørt sammen i et harmonikasammenstød.

Nordjyllands Politi fik klokken 07.52 melding om et hamonikasammenstød på motorvej E45 ved Svenstrup.

Fem biler var impliceret i uheldet, der skete i nordgående retning. Redningsmandskab og personale fra Beredskabscenter Aalborg blev også kaldt til stedet, og i alt fire personer blev bragt til Aalborg Universitetshospital. Omfanget af deres skader kender vagtchef ved Nordjyllands Politi Per Jørgensen klokken 09.20 ikke.

Motorvejen var indtil klokken 09.00 spærret helt i nordgående retning, og bilister blev ledt af motorvejen ved afkørsel 29 Svenstrup. Klokken 09.00 åbnede man igen op for trafikken.

I den modsatte side af motorvejen skete der, mens de nordgående spor var spærret, et følgeuheld hvor to biler kørte sammen. I den forbindelse opfordrer vagtchefen til, at man bevarer opmærksomheden på sin egen trafiksituation.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord