Edberg og Leconte spiller måske i Skagen

I 80'erne og 90'erne var de nogle af verdens bedste tennisspillere - Stefan Edberg og Henri Leconte. I dag er de tennispensionister og en del af Legends Live, og her spiller de opvisningskampe rundt om i verden. Til sommer kan de sandsynligvis opleves i S

Frederikshavn Event arbejder i øjeblikket hårdt på at få et arrangement på benene i Skagen med de gamle tennisstjerner. Opvisningskampene skal efter planen spilles i Skagen i uge 29.

- Vi er i gang med en masse sonderinger i øjeblikket, men vi håber meget på, at det kan blive til noget, siger direktør Kim Høfler fra Frederikshavn Event.

Det er Dansk Tennis Forbund, som har tilbudt Frederikshavn Event at blive arrangør af Legends Live.

De gamle tennisstjerner var sidste år på besøg i København, hvor de trak mange tilskuer til opvisningskampene med Henri Leconte, Stefan Edberg og Bjørn Borg. Den tidligere fem-dobbelte svenske Wimbledonvinder, Bjørn Borg, er stoppet nu, men Stefan Edberg, Henri Leconte og Goran Ivanisevic er stadig en del af Legends Live.

- Vi satser meget på at få dem til Skagen, siger direktør Kim Høfler fra Frederikshavn Event.

Frederikshavn Event har i øjeblikket kig på to steder i Skagen, hvor kampene i givet fald kan afvikles.


Seneste nyt

fra Nordjylland