250 nordjyder brugte 24 timer mellem lørdag d. 17. og søndag d. 18 februar på at samle 88.000 kroner ind til julemærkehjemmet i Hobro.
Cykling, spinning og svømning kan mange gode ting. I sidste weekend kunne de også samle penge ind. Det var nemlig disciplinerne, da der i Hjallerup Idrætscenter blev cyklet, spinnet og løbet i 24 timer.
250 nordjyder deltog i indsamlingen, og nu er resultatet gjort op.
- 88.000 kroner blev det til. Det er sgu meget godt - det er rigtig godt. Vi har ømme arme, fordi dem har vi haft oppe i luften lige siden, fortæller Johnni Olesen, der arrangerede arrangementet.
De 88.000 kroner skal nu gives videre til børnene på børnemærkehjemmet i Hobro.
- Det skal være en weekend, hvor alle børnene er der. Så laver vi en form for happening, fortæller Johnni Olesen.
Hvis man ikke deltog i indsamlingen i år, så skal man ikke være bange for, at man mistede muligheden.
- Vi er klar igen næste år. Det er allerede ved at blive sat i søen. Det bliver den 16.-17. februar, og så kommer der en lille overraskelse. Vi tilføjer endnu en sportsgren, fortæller Johnny Olesen.
Vi på TV2 Nord stillede også med et hold af både ansatte og seere, og nåede - uden at prale - 300 tilbagelagte løbekilometer på de 24 timer.