Efter brand: Danish Crown klar til at slagte igen

Medarbejderne på Danish Crown i Sæby sidder og venter på at komme i gang med arbejdet. De kan begynde og slagte igen torsdag formiddag.

- Vi regner vi med at slagte om en times, siger pressechef fra Danish Crown Jens Hansen.

Slagteriet har været indstillet, siden en brand onsdag aften satte en stopper for produktionen. Der var ild i et kompressorrum, hvor en motor var brudt i brand. Brandfolkene fik hurtigt slukket branden, men hele rummet blev røg- og sodskadet, og værst af alt var det, at en hel del styrekabler var brændt.

Ifølge pressechefen har cirka 30 håndværkere har været i gang i løbet af natten, for at få løst problemet.

- Der var cirka 100 kabler, der var smeltet sammen til en klump. Men det har været helt fantastisk, hvordan håndværkerne fra forskellige lokale firmaer har arbejdet sammen, for at få løst det her, siger Jens Hansen.

Lige nu har Danish Crown 150-200 mand, der sidder og venter på at komme i arbejde.

- Det er vores ubetingede højsæson lige nu. Og vi er inde i de sidste fire dage, hvor vi kan nå at slagte, hvis det skal ud til forbrugerne på det europæiske marked inden jul, siger Jens Hansen.

I forvejen er det planlagt, at slagteriet ekstraordinært skal være i gang på lørdag også på grund af øget pres i forbindelse med julesalget. 


Seneste nyt

fra Nordjylland