Efter Gorm kommer sneen

Stormen Gorm har passeret Nordjylland uden de helt store skader. I resten af Danmark er der målt rekordhøj vind. Lige nu sneer det flere steder i regionen.

Det gik, som meteorologerne spåede ved 17-tiden: Gorm kom. I en kort periode blæste det voldsomt flere steder i regionen, og efter en til to timer passerede stormen, og nu er det begyndt at sne.

Falck i Nordjylland melder kun om få væltede træer. I Sæby er der meldt om 10-15 cm vand på motorvejen ved Sæby S.

I Løgstør er der lige nu 1,20 meter vand over dagligt vande, byen er sikret op til 1,9 meter, men man forventer, at vandstanden stiger i løbet af natten, hvis vinden opretholder trykket med kulingstyrke eller mere.

I Stenhøj og Sæby sneer det lige nu med tøsne, og temperaturen er faldet til omkring frysepunktet.

Forklaringen er, at lavtrykket - aka. Gorm - suger kold luft ned fra de norske fjelde.

Der er melding om, at åen i Sæby er gået over sine bredder, og der er kun få centimeter op til, at vandet trænger ind i roklubben.

Læs seneste nyt her.


Seneste nyt

fra Nordjylland