Efter nordjysk sag om familiesammenføring: Radikale vil fjerne tilknytningskrav

Radikale Venstre vil fjerne tilknytningskravet i sager om familiesammenføring. Det kommer efter en sag, hvor en nordjysk mand og hans amerikanske kone har fået afslag på at bo sammen i Danmark.

- Hvorfor kan en dansk statsborger ikke bo i Danmark med den, han elsker?

Sådan spørger Radikale Venstres udlændinge- og integrationsordfører, Sofie Carsten Nielsen, efter at hun har hørt historien om nordjyske Uffe Hellsten og amerikanske Quynh Doan, som bor emd deres to sønner i Vodskov.

Uffe Hellsten her boet i USA i 20 år, og sidste år flyttede han med sin familie hjem til Nordjylland for at skabe sig et liv her. Men familien har netop fået afslag på familiesammenføring, og det betyder, at Quynh Doan skal rejse ud af Danmark senest 10. juni.

Den sag har fået Radikale Vesntre til at reagere og foreslå, at man fjerner kravet om tilknytning, som spænder ben for udlandsdanskere som Uffe Hellsten.

- Det her handler om danske statsborgere, som forelsker sig i udlændinge, og som fuldstændig bidrager til samfundet, siger Sofie Carsten Nielsen.

Uffe Hellsten og Quynh Doan er blevet ramt, fordi 26-års-reglen er afskaffet efter en dom fra den europæiske menneskeretsdomstol. Reglen betød, at danske statsborgere over 26 år, som ikke har været på offentlig forsørgelse i tre år, og som kan stille økonomisk sikkerhed for deres ægtefælle, kunne blive familiesammenført med en udenlandsk ægtefælle. 

Efter reglens afskaffelse ser man nu på parrets samlede tiloknytning til Danmark, og efter 20 år i USA, er det vurderet, at Uffe Hellsten ikke har tilstrækkelig stor tilknytnign til sit hjemland til at han må bo her sammen med sin kone. Det er helt forfejlet, mener Radikale Venstre, som altså vil have fjernet tilknytningskravet.

- Hvis man er dansk statsborger og kan forsørge sig selv, så skal men have lov at bo i Danmark sammenmed den, man elsker, siger Sofie Carsten Nielsen.

Radikale Venstres udspil er et ændringsforslag til et forslag stillet af regeringen, og som ventes vedtaget i begyndelsen af maj. Det skal give udlandsdanskere med et højt betalt job på hånden mulighed for at vende hjem og blive familiesammenført.

Regeringen vil med forslaget forsøge at gøre det lettere for udlandsdanskere, men de synes ikke om Radikale Venstres ændringsforslag, som ifølge ministeren er en alt for stor lempelse i udlændingepolitikken.

- Hvis vi fjerner tilknytningskravet, så vil det eksplodere med familiesammenføringer fra eksempelvis Pakistan, Somalia, Saudi Arabien, lande som vi jo netop på mange måder har gjort hvad vi kunne for at begrænse familiesammenføringerne fra, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (Venstre).

Dansk Folkeparti er enige med ministeren og bakker ikke om om det radikale forslag.

- Der er jo mange mennesker, der gerne vil til Danmark, men fordi de ved, at det er svært at komme til Danmark, så lader de være med at søge. Hvis det lige pludselig bliver nemmere, også for folk fra Somalia, Tyrkiet og Pakistan og så videre, at komme til Danmark, så begynder de selvfølgelig lige pludselig at søge mod Danmark.

Tal fra Udlændingestyrelsen viser, at der i 2016 blev givet 60 afslag på familiesammenføring som følge at tilknytningskravet. Dermed mener den radikale integratiosnordfører, at der er tale om symbolpolitik fra regeringen og dens støtteparti.

- Vi skal lige have proportionerne i orden. der er ikke nogen, der vælter ind over grænserne, fordi man tillader danske statsborgere at gifte sig med udlændinge og vende tilbage til deres eget land, siger Sofie Carsten Nielsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland