Efter pause: Billetsalg til Istølt Wintermatch slår rekord

01:03

Video fra Istølt Wintermatch i 2016.

800 billetter blev solgt med det samme, da billetsalget til Istølt Wintermatch begyndte.

Allerede nu tegner der til at være god opbakning, når Istølt Wintermatch vender tilbage til Frederikshavn i februar 2019.

De tøltende islænderheste var for første gang i otte år ikke på isen i Iscenter Nord i 2018, fordi det på grund af travlhed med andre arrangementer ikke var lykkedes for arrangørerne at skaffe det nødvendige antal sponsorer.

Men i august kom nyheden så om, at Istølt Wintermatch vender tilbage i 2019.

Mandag aften gik billetsalget i gang – og alt tyder på, at istølt har været savnet i Frederikshavn. På få timer var der solgt 800 ud af 1100 billetter til siddepladserne.

Det er det største tryk på billetsalget, vi nogensinde har oplevet.

Jan Michael Madsen, arrangør

- Det er det største tryk på billetsalget, vi nogensinde har oplevet, fortæller arrangør Jan Michael Madsen til Kanal Frederikshavn.

Senere vil der også blive åbnet for salg af billetter til ståpladser, og forventningerne til billetsalget er høje oven på den gode start.

- Det er en fantastisk situation at stå i, fordi alt vores fokus nu kan anvendes direkte på udviklingen af indholdet og konkurrenceplanlægningen, siger Jan Michael Madsen til Kanal Frederikshavn.

Ved Istølt Wintermatch 2017 kunne man melde udsolgt i midten af december.

Det går løs med istølt i Iscenter Nord i Frederikshavn lørdag 2. februar.

Læs også Istølt Frederikshavn vender tilbage

Flere nyheder fra TV2 Nord