Efterladte og mishandlede dyr på Mors fundet og fjernet

Foto: Linda Kastrup, Scanpix

Ungt par er sigtet for dyremishandling efter at have efterladt katte og eksotiske dyr på ejendom på Mors.

Selvfølgelig er der ting, man kan glemme, når man flytter fra ét sted til et andet. Men det plejer ikke at være levende ting, som dem et ungt par efterlod på en ejendom på Glomstrupvej i Ø. Hvidbjerg på Mords.

Da Midt- og Vestjyllands Politi efter tip fra naboerne til ejendommen nåede frem, blev de mødt af syv levende katte. Det skriver LimfjordUpdate.dk.

Derudover stødte patruljen også på eksotiske dyr, som ikke havde overlevet at blive forladt. Det drejede sig om to snoge og nogle edderkopper.

Kattene er blevet afhentet af Dyrenes Beskyttelse, mens politiet nu siger det unge par - en mand på 28 år og en kvinde på 27 år - for at overtræde dyreværnsloven.

Har du et godt tip?