Efterlyser vidne til spritkørsel

Foto: TV2/Nord (Arkivfoto)

Nordjyllands Politi har bedt TV2/Nord efterlyse et vidne i en sag om grov spritkørsel.

En mand kørte i dag i stærkt påvirket tilstand i en sølvgrå Peugeot 306 stationcar på vej mod Pandrup fra Aabybro.

En anden bilist anmeldte kørslen og da politiet nåede frem var spritbilisten tæt på at torpedere patruljevognen. Det lykkedes politiet at stoppe og anholde manden.

Nu efterlyser politiet føreren af en lille blå bil, som også var tæt på kollision med spritbilisten.

Bilisten i den blå bil kørte på strækningen mellem klokken 15.00 og 15.15. Politiet kan kontaktes på 1-1-4.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord