TV2 Nord

Efterlyses i Norge

Foto: Thomas Gaardsmand (arkiv)

Identiteten på den ældre kvinde, der i formiddag døde efter at være faldet om med hjertestop på åben gade i Hirtshals, bliver nu også efterlyst i Norge.

Kvinden blev mandag aften fundet liggende med hjertestop på Dalsagervej i Hirtshals. Kvinden blev fundet tilfældigt af forbikørende, og politiet søger nu pårørende til kvinden, som ikke havde identifikation på sig. 

Hun kan muligvis være kommet til Hirtshals som turist fra Norge, hvorfor politiet nu også sender oplysningerne om kvinden til norske myndigheder og norsk presse.

- Hun blev fundet med et hjertestop, men der er to sygeplejersker, der kommer tilfældigt forbi og yder førstehjælp. Men det er stadig kritisk omkring hende, og vi ved ikke, hvem hun er, siger vagtchefen hos Nordjyllands Politi.

Politiet frygtede i første omgang, at kvinden var blevet påkørt, men det ser ikke ud til at være tilfældet, da der ikke er spor på kvæstelser, oplyser Frank Liltorp.

Politiet søger nu efter pårørende til kvinden, der bliver beskrevet som værende mellem 50 og 60 år gammel med kort "kommunefarvet" hår og normal af bygning.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord