Efterskole donerer 10.000 til indsamling

00:17

Foto: Stidsholt

1 af 2

Idrætsefterskolen Stidsholt har Knæk Cancer-uge i denne uge, og donerer i den anledning 10.000 kroner til en svalegang på Aalborg Universitetshospitals børnekræftafdeling.

Torsdag aften kunne Mogens på Mission tælle de sidste penge fra indsamlingsbøsserne op. Siden begyndelsen af oktober har Mogens Jørgensen samlet penge ind til en svalegang på børnekræftafdelingen på Aalborg Universitetshospital.

Der blev samlet 370.000 kroner ind til afdeling 303B, men det tal voksede efterfølgende. Idrætsefterskolen Stidsholt har nemlig i anledning af skolens Knæk Cancer-uge valgt at donere 10.000 kroner til Mogens' mission.

Efterskolen har i hele uge 43 fokus på sund kost og motion, og lørdag aften holder eleverne Knæk Cancer-galla, hvor de donerer penge, som er blevet samlet ind i ugens løb, til Knæk Cancer.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord