TV2 Nord

Eftersøgning af forsvunden mand genoptages

Foto: TV2/Nord

Onsdag aften indstillede Nordjyllands Politi eftersøgningen efter den 61-årige Michael Gersbøll. Torsdag genoptager politiet deres søgen.

Den 61-årige Michael Gersbøll fra Århus har været forsvundet siden tirsdag, hvor han sidst blev set på Brøndums Hotel i Skagen.  Michael Gersbøll var på besøg i Skagen, hvor han tidligere har boet.
Nordjyllands Politi frygter, at han har været ude for en ulykke, eller at han har fået et ildebefindende.

Eftersøgningen genoptages torsdag med hunde og helikoptere.

Michael Gersbøll er 180 centimeter høj, normal af bygning og har gråt, kort hår og gråt skæg. Han skulle være iført en lang, mørk frakke og en mørk hue.

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.

Har du et godt tip?