Eftersøgning fortsættes

Eftersøgningen af den forsvundne Michael Gersbøll fortsætter på 3. dag.

Eftersøgningen med hjemmeværn og helikopter er indstillet, men politiet fortsætter med at lede med hundepatrulje. Ifølge Nordjyllands Politi er området så stort, at politiet er nødt til at lede på baggrund af tip fra befolkningen.

Den 61-årige Michael Gersbøll forsvandt tirsdag efter at være tjekket ud fra Brøndums Hotel i Skagen. Siden har ingen set ham.

Hvis du har oplysninger i sagen, hører Nordjyllands Politi gerne fra dig. Politiet kan kontaktes på 114.


Seneste nyt

fra Nordjylland