Eftersøgning på Limfjorden

En drivende jolle på Limfjorden udløste lørdag sidst på eftermiddagen en storstilet eftersøgning.

Falck og Beredskabscenter Aalborg rykkede sidst på eftermiddagen ud med udrykningsvogn og udstyr til redning på fjorden, fordi en herreløs jolle var blevet spottet i sejlrenden ved Nibe.

En helikopter blev også sendt i luften. Jollen er nu bjerget og sejlet til Gjøl, men ingen personer er meldt savnet.

- Vi har ikke melding om nogle savnede personer, så lige nu går vi ud fra, at det er en jolle, der på grund af blæst har revet sig løs, siger vagtchef Mogens Hougesen fra Nordjyllands Politi.


Seneste nyt

fra Nordjylland