Egholm festival aflyses

Folkene bag Egholm Festival har ikke længere tid til at arrangere festivalen.

Egholm festival afholdes ikke i år. Det melder folkene bag festivalen ud på Facebook. Her skriver de, at de er i bekneb med tiden, og ikke længere har tid til at arrangere og planlægge festivalen.

Egholm festival har siden 2012 fundet sted i slutningen af juli, og har haft upcoming bands fra Nordjylland på plakaten.

-Der er sket meget siden vi startede festivalen i 2012 - og tiden til at arrangere og planlægge Egholm Festival er efterhånden reduceret til ingenting, skriver arrangørerne

Men aflysningen af dette års festival betyder dog ikke, Egholm festival ikke vil genopstå på et senere tidspunkt. På Facebook skriver arrangørerne, at de nu vil stifte en forening, der skal trække nye kræfter til at festivalen. 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland