Egholm-forbindelse fik propperne til at springe

Beboerne på Skelvej i Vestbjerg havde både champagne og kvajebajere klar, da de ventede på besked fra Christiansborg om deres fremtid.

Der blev poppet champagnepropper på Skelvej, da det stod klart, at et flertal i Folketinget har besluttet sig for en vestlig linjeføring over Egholm, som den tredje Limfjordsforbindelse.

Det betyder, at de grundejere, der lå lige under linjeføringen nu kan få deres huse eksproprieret og komme videre med deres liv.

- Jeg er lykkelig. Nu kan vi komme videre med vores liv og begynde at have nogen fremtidsønsker, siger Anette Jensen, der er grundejer i Vestbjerg.

Socialdemokraternes trafikordfører glæder sig ligeledes over, at der er fundet både kortsigtede og langsigtede løsninger, der gavner hele Nordjylland.

- Jeg synes, det er en god og solid aftale, og jeg synes den er god for Nordjylland, for vi får sikret, hvor der både er tid til her og nu problemerne og får os lagt fast på en landssigtet løsning, siger Socialdemokraternes trafikordfører Rasmus Prehn.


Seneste nyt

fra Nordjylland