Egholm undersøges

Fredningsnævnet har bedt Miljøcenter Aalborg om en grundig undersøgelse af leveforholdene for sjældne strandtudser og lysbugede knortegæs på Egholm. Desuden skal øens betydning for børn og unge nøje undersøges.

<b>Ingen motorvej</b>
Danmarks Naturfredningsforening (DN) i Aalborg mener, at al debat om en motorvej over Egholm bør forstumme, indtil fredningsnævnets endelige afgørelse kommer.

<b>Strandtudser og gæs</b>
For anden gang har Fredningsnævnet holdt voteringsmøde om Danmarks Naturfredningsforenings forslag om at frede Egholm.
I brev af 18. oktober bad Fredningsævnet på den baggrund, Miljøcenter Aalborg om en grundig undersøgelse af leveforholdene for strandtudserne og de meget sjældne lysbugede knortegæs, som Danmark har et stort internationalt ansvar for.

<b>Storbyen Aalborg</b>
Og så har Fredningsnævnet noteret sig Egholms nære placering i forhold til storbyen Aalborg, der giver øen store rekreative muligheder.
Derfor bad Fredningsnævnet Aalborg Kommune oplyse om Egholms betydning som hjemsted for ekskursioner for folkeskoler og daginstitutioner.
I det hele taget skal øens undervisningsmæssige potentiale belyses.

<b>Afstressende åndehul</b>
Det er ganske enestående, at man få kilometer fra det hektiske centrum af Danmarks fjerdestørste bysamfund kan sejle med færge til et roligt og afstressende åndehul i et intakt ø-miljø i Limfjorden.
En fredning vil sikre stemningen og de rekreative og pædagogiske muligheder, som Egholm rummer.

- Hvis vi freder øen, vil kommende generationer takke os for at have været fremsynede, siger Laurits Krog, der er formand for DN Aalborg.

<b>Natura 2000</b>
Cirka halvdelen af den 600 hektar store Egholm, der hvert år bliver besøgt af omkring 80.000 mennesker, er et såkaldt Natura 2000-område.
Det vil sige, at Danmark i EU har skrevet under på, at vi som nation vil passe på Egholms naturværdier.
Naturværdierne består blandt andet af de våde strandenge, hvor strandtudserne lever, og hvor de lysbugede knortegæs i perioder søger føde.

<b>Grøne strandenge</b>
Det er vigtigt at bevare alle de grønne, strandenge, der er tilbage i Danmark, for denne naturtype er gået voldsomt tilbage overalt.
Knortegæssene spiller en helt særlig rolle, for den lysbugede knortegås er den art, som Danmark har det største ansvar for overhovedet.

<b>Svalbard og Grønland</b>
Hele Svalbards og Nordøstgrønlands bestand på cirka 7.000 individer er i vinterhalvåret og det meste af foråret afhængig af særligt Limfjorden.

<b>Spisekammer</b>
De lavvandede arealer og strandenge på Egholm er blandt knortegæssenes spisekamre.

<b>Habitatdirektiv</b>
EU's såkaldte habitatdirektiv siger, at Danmark skal sørge for en gunstig bevaringsstatus netop for arter som den lysbugede knortegås. Derfor skal det nøje undersøges, om de sårbare arter kan blive ved med at have "gunstig bevaringsstatus", selv om der laves en motorvej tværs over øen.

- Det må på den baggrund stå klart, at al yderligere tale om en motorvej over den bynære og naturskønne ø nu må forstumme, indtil Fredningsnævnets endelige afgørelse kommer, siger Laurits Krog.

Flere nyheder fra TV2 Nord