Ejer efterkommer påbud om at lukke skoleruin af

Ejeren af den tidligere Dybvad Real Skole har efterkommet det påbud, han har fået af Frederikshavn Kommune. Dermed betragtes sagen om skoleruinen som afsluttet.

Ejeren af den tidligere Dybvad Real Skole har rettet sig efter den frist, han havde fået til at sætte afskærmning op, så folk ikke kan færdes i og omkring skoleruinen.

Frederikshavn Kommune udstedte før jul et strakspåbud til ejeren af bygningen om at skærme den af, fordi der er fare for, at dele af den tidligere skole kan styrte sammen.

De nederste vinduer i bygningen er skærmet af med træplader.
De nederste vinduer i bygningen er skærmet af med træplader.
Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen

Det påbud har ejeren nu imødekommet ved at sætte træplader op foran vinduerne og et hegn op på den side af skolen, der vender ud mod en offentlig sti.

- Kommunen har vurderet, at ejeren har efterkommet påbuddet, da der ikke længere er direkte adgang til ejendommen, Birthe Dilling Berg, centerchef i Teknik og Miljø i Frederikshavn Kommune.

Frederikshavn Kommune opsatte før jul advarselsskilte flere steder på grunden med besked om, at det er farligt at færdes på grunden på grund af nedstyrtningsfare. Hvis ikke ejeren selv havde gjort noget for at skærme bygningen af, så havde kommunen gjort det for hans regning.

Frederikshavn Kommune opfatter nu sagen som afsluttet.

Ejeren af den lukkede og forfaldne skole i Dybvad har nu sikret ejendomme i forbindelse med nedstyrtningsfare

Seneste nyt

fra Nordjylland