Ekstremt glatte veje lammer trafikken

Nordjyllands Politi advarer om ekstremt glatte veje i hele Nordjylland.

Det fryser så meget på vejene, at vejsaltet ikke længere har en effekt. De nordjyske veje er derfor spejlglatte. Rådet fra Nordjyllands Politi er enkelt; Kør forsigtigt eller bliv hjemme. Politiet har igennem hele dagen fået meldinger om mindre ulykker, hvor biler er skøjtet rundt på kørerbanen, der har dog ikke været nogle uheld af mere alvorlig karakter.

Nordjyllands Trafikselskab melder også om forsinkelser på næsten samtlige ruter, og togene mellem Århus og Lindholm kører med forsinkelser på 15-30 minutter.

Har du et godt tip?