Elite-smiley?er til nordjyske sygehuse

 Elite-smiley?er til nordjyske sygehuse

Køkkener og kantiner på regionens sygehuse kan bryste sig af den nye smiley.

Og det gør de gerne på Sygehus Vendsyssel i Hjørrring. Her har de netop modtaget dne nye elite-smiley.

Køkkenchef Bruno Nielsen mener, at det betyder at man som patient - og ansat - kan være sikker på, at sygehusets køkken lever op til de højeste standarder.

Det er både Hovedkøkkenet i Hjørring, køkkenet på sygehuset i Frederikshavn og kantinerne både i Hjørring og Frederikshavn har fået tildelt elite-smiley'er af Fødevarestyrelsen.

- Man får en elite-smiley, når der har været et stort smil på Fødevarestyrelsens kontrolrapport fire gange i træk, forklarer Bruno Nielsen i en pressemeddelelse.

- Det vil sige, at der slet ikke har været noget at komme efter i et helt år.

Køkkenchefen har ikke tænkt sig at hvile på laurbærrene:

- Nu gælder det om at fastholde pladsen i elite-divisionen. Det forpligter jo, når man først er der, udtaler en glad Bruno Nielsen.

FØlgende sygehuse i Region Nordjylland har fået elite-smiley'er til deres køkkener og/eller kantiner:

- Aalborg Sygehus.

- Sygehus Thy-Mors

- Psykiatrien

- Sygehus Himmerland


Seneste nyt

fra Nordjylland