Elselskab investerer i jordvarme

Himmerlands Elforsyning har indgået partnerskab med Dansk Varmepumpe Industri A/S i Nibe.

Det er Nibe-virksomhedens store succes med at fremstille og installere varmepumper og jordvarmeanlæg, der har vakt Himmerlands Elforsynings interesse.

"Set i en større sammenhæng er det ligeledes vigtigt for os, at vi som elforsyningsvirksomhed følger med i og fremmer udviklingen af miljørigtige energiløsninger. Vi ser derfor mange fremtidsperspektiver i at indgå partnerskabet med DVI.", siger HEFs direktør Jan Ravn, der samtidig indtræder i DVIs bestyrelse som formand.

Gennem datterselskabet EnergiNord har HEF i forvejen et godt samarbejde med DVI, og det samarbejde bliver nu styrket. Samtidig får DVI en kapitalindsprøjtning, der kan hjælpe virksomheden med at sikre en fortsat vækst.


Seneste nyt

fra Nordjylland