Elvis musical aflyst

Ærgerligt og skuffende - siger Aalborg Kongres & Kultur Center

Der bliver ingen Elvis-musical i Aalborg næste år.

Og det er med ærgrelse, at Aalborg Kongres & Kultur Center fredag, via den danske agent, modtog aflysning af musicalen Elvis - The Musical/The King, som efter planen skulle have spillet den 16. og 28. januar 2008 i Aalborg.

Den danske agent skriver ganske kort, at CKX / Elvis Presley Enterprises Inc. har stoppet alle musicals, der har med Elvis at gøre, og at Elvis the Musical/The King turneen derfor er annulleret grundet rettighedsproblemer.

Aalborg Kongres & Kultur Center har allerede udsendt billetter til den udsolgte abonnementsforestilling 28. januar. Abonnenterne skal derfor kontakt os for ombytning eller tilbagebetaling af billetprisen, oplyser kongres- og kulturcentret.

Billetter til ekstraforestillingen den 16. januar var planlagt solgt fra 25. august, hvor husets nye sæsonmagasin kommer på gaden.

Flere nyheder fra TV2 Nord