Embedslæge rykkes ud af Aalborg

Aalborgs embedslæge flyttes væk fra Aalborg, fordi der fra 2013 skal spares fire millioner kroner årligt.

Aalborg mister sin embedslæge, fordi der skal spares fire millioner kroner årligt. Derfor skal to af embedslægeenhederne nedlægges, så der fremover kun vil være embedslægebaser i Randers, Kolding og København.

Udover Aalborg, så mister Sorø, Ribe og Aarhus også sine embedslæger. Ti ansatte har allerede sagt op på grund af omlægningerne, mens to personer fyres. 

- Jeg er bekymret for, om embedslægerne kan opretholde samme kvalitet på at sagsbehandle, for hvis vi skal flytte sammen, betyder det længere afstand, mere tid på landevejen og mindre tid til sagerne, hvad der ikke er nogen, der har forholdt sig til, siger Niels Holm-Nielsen, formand for Embedslægeforeningen til Dagens Medicin.


Seneste nyt

fra Nordjylland