En anholdt for røveri i Vrå

Nordjyllands Politi har anholdt en 22-årig mand for et væbnet hjemmerøveri søndag aften.

Kort efter klokken 14 mandag eftermiddag anholdte politiet i Hjørring en 22-årig mand fra lokalområdet. Han er sigtet for et væbnet hjemmerøveri mod en 20-årig mand fra Vrå, oplyser vicepolitikommissær Peter Skovbak fra Nordjyllands Politi.

Ved røveriet søndag aften truede to gerningsmænd den 20-årige beboer til at udlevere en pc fladskærm, en bærbar computer og et fladskærms tv.

Udover den anholdte er politiet i Hjørring på udkig efter en anden navngiven mand.

Den anholdte 22-årige bliver fremstillet i grundlovsforhør tirsdag.


Seneste nyt

fra Nordjylland